Press "Enter" to skip to content

Christina

Lidt om mig/baggrund for at deltage
Jeg har været aktiv på historiske markeder, bla. som aktør, siden 2012, hvis jeg husker ret. De første år med middelalder, da jeg kendte andre med den interesse og siden 2014 med vikingetid, som egentlig havde mit hjerte fra starten.

Desuden har jeg redet på, arbejdet med eller været omkring heste on and off hele mit liv, bla. under min uddannelse som dyrepasser.

Jeg har altid været glad for at bevæge mig i naturen. Det er her jeg ”lader op” og mange af mine gladeste minder er fra gåture. Det seneste års tid er jeg begyndt at interessere mig mere for decideret vandring og går jævnligt 10-15 km. ture i det vestsjællandske landskab.

Dette projekt var en mulighed for at kombinere alle disse passioner og endda nørde dem på et ganske højt niveau med ligesindede.

What’s not to like 😉

Hvad laver jeg i projektet
Jeg er en af ”hestetrællene”. Jeg er altså en af de personer, der er hovedansvarlig for hestenes ve og vel under vores tur. Ydermere assisterer jeg med træningen af hestene i månederne inden turen, så det faktisk er sikkert for os og dem, at tage dem med ud på rejsen.

Udover det får jeg som alle andre, selvfølgelig afprøvet en masse udstyr og teorier, om hvordan rejse har været dengang, i praksis.

Hvad synes jeg, er det fede ved ar arbejde med heste/vikingetid/rejse
Hmm, der er jo mange ting… Men en ting der er fælles ved alle tre, er den ro og fordybelse det giver.

Arbejdet med heste har altid haft en positiv effekt på mig. Når man arbejder med hesten er den et utrolig tydeligt spejl, af min egen sindsstemning og hvad jeg sender ud. Aktion – reaktion bliver meget tydeligt, da reaktionen fra hesten typisk kommer prompte. Man kan altså ikke gå, og bekymre sig om pensionsopsparing eller planlægge aftensmad, mens man træner hest. Man er til stede lige nu og her. Og det er jo noget alle nærmest efterlyser i disse tider. Og så er det bare noget, hvor man altid kan lære mere og altid udvikler sig. Nogle gange er det udfordrende, andre hyggeligt og så kan hestene til stadighed efter alle disse år give mig et rush, når de igen og igen viser deres helt fænomenale og utrolige tilpasningsdygtighed og villighed til indgå i samarbejde med os, under de rette omstændigheder. Jeg genforelsker mig jævnligt i hvor absolut fantastisk et dyr heste faktisk er!

Vikingetid og vandring/rejse giver mig nok noget der minder meget om hinanden. For det første et afbræk fra konstant stimuli i form af diverse skærme. Og en følelse af at ”komme tilbage”. At gå længe i natur – helst på naturligt underlag, at være i viking, med bare fødder på græsset, hvor der kan gå timer med at forberede et måltid, fordi der skal hentes og kløves brønde til et bål, som skal startes, og hentes vand i spande og måske plukke hønen, inden den skal tilberedes osv., at kunne fordybe sig i hver del af processen og se disse åbne sig op og folde sig ud, giver mig en enorm ro og velvære. Det føles bare ”rigtigt”. Man skal nok opleve det, for helt at forstå det. Og det er sikkert ikke for alle 😉

Udover det giver det god selvtillid. Man bliver enormt selvhjulpen. Indrømmet mange af de ting, man bliver selvhjulpen i, er ikke egenskaber, man bruger særlig ofte i 2018 Danmark. Men det virker altså alligevel, uden at jeg har svaret på hvorfor.

Og hvis zombie-apocalypse nogensinde skulle blive en realitet, så er det os der overlever 😛

Evt. anden formidling
Forhåbentlig kommer jeg til at formidle, at lægge lindebast-reb i hånden. Der har jo været et enormt behov for reb og tovværk dengang, og langt det meste af det i vikingetiden, har sandsynligvis været lavet af lindebast.

Ydermere er basten let og derfor egnet at have med på rejsen.

Får jeg fat i nok bast håber jeg på, både at formidle reblægningen, men forhåbentlig også at få lagt reb, som kan komme i brug på rejsen, så vi kan begynde at afprøve dens egenskaber, f.eks. som skagle til hestevogn og som barduner til telte.

Evt. hvad jeg helst vil fortælle om og dele med publikum i formidling
Hmm, jeg er vidst sådan en, som ved lidt om meget og meget om lidt 😉 Jeg tænker, at jeg bare svarer, når nogen spørger, og hvis jeg ikke kender svaret, så må jeg sige det og/eller hvis jeg ved en anden i gruppen, ved en masse om emnet, så sende videre til dem.