Press "Enter" to skip to content

Telte i vikingetid – Telte på rejsen

Telte fra vikingetid er et noget omdiskuteret emne. Der er ikke har meget fundsmateriale at gå efter, og derved bliver teltrekonstruktioner, eller andre tilsvarende foranstaltninger til at danne ly for natten, en tilnærmelse ud fra de bedst mulige kvalificerede gætterier og praktiske muligheder.

I Gokstad i Norge fandt man i 1880 en skibsgrav med udstyr, blandt andet genstande, der kunne formodes at stamme fra et telt. I sin bog Langskibet fraa Gokstad ved sandefjord fra 1882 beskriver N. Nicolaysen den teltlignende træramme og resterne af en mulig teltdug. Teltets trækonstruktion ses her:


Gokstadfundets teltvindskeder, med de udskårne dyrehoveder. Nederst ses vindskedernes form og deres formodede stilling (klik for større billede)

 

Nicolaysen beskriver også fundet af en mulig teltdug: ”En klump uldtøj af gulagtig farve, men oprindeligt vistnok hvidt, med påsyede striber af rødt tøj, det hele vel til teltet hvilket styrkes derved at der inde i klumpen fandtes stykker af tyndt hampetaug, som rimeligvis har været teltbånd”.

Fra Oseberggraven i Norge fra samme periode, fandtes også to formodede teltrammer af træ på hhv. 4,5 x 5,6 meter og 4,8 x 5,7 meter, men ingen teltdug. H. Schetelig beskriver i bogen Osebergfundet Bind 1 fra 1917 at teltvindskederne er af ask og har været bemalede med blandt andet gul og sort farve. Schetelig anfører også at teltene selv ombord af Osebergskibet har det fyldt så meget, at det er tænkeligt at teltene ikke har været medbragt på selve høvdingeskibet, men på andre lastskibe.



Tegninger af Osebergfundets teltramme og udskæringer, Oserbergfundet, Brøgger og Schetelig, 1917.

 

I samme historiske periode, er der afbilledet telte i de kristne psaltere. Her ses billeder af telte fra Utrecht Psalter (Holland år 820-830) samt fra Harley Psalter (England år 1000-1025) Selvom det ikke viser os vikingernes rejsetelte, kan det give os et indblik i, hvordan telte har været brugt og set ud. Idet vi ved at vikingerne har været i disse områder og hentede inspiration og viden fra andre kulturer, er de værd at tage med i vores gætterier om vikingetidens teltkonstruktioner.


Teltene fra hhv. Utrecht Psalter og Harley Psalter.

 

Forslag til alternative teltmuligheder, bivuaker og simple ly

I de seneste år har flere reenactere eksperimenteret med mindre teltkonstruktioner og bivuaker under vikingemarkedsforhold. I 2017 konstruerede og afprøvede jeg en to-personers bivuak med teltdug af kraftigt vadmelsuld. Dugen vejede 4,5 kg og kunne dermed let transporteres med pakhest. Med nogen vilje kunne den bruges som en stor, og ganske varm og vindtæt kappe.

Som telt fungerede bivuaken upåklageligt. Ulden var varm, vind og vandtæt, og tørrede hurtigt op efter regnskyl. Ulden sugede ikke nævneværdig fugt, og var nem at stramme op. Med få fedtlamper kunne teltet også opvarmes på kølige aftener. Til teltrammekonstruktionen testede jeg en selvopfundet lægtekonstruktion der kunne skilles ad og samles med kiler. Det skulle dog vise sig, at bivuakens skelet i stedet uden større besvær kunne udfærdiges af nogle friske hassel/pilekæppe, der kunne findes på lokaliteten. Ydermere ville åsen ved forlængelse sagtens kunne bruges som feks grydeophæng til en bålplads foran teltet. I denne omgang blev den dog brugt til ophængning af hesteudstyr, hvilket var ganske praktisk.

Forsøg med telte under rejseforhold

I projekt Vikinger på Rejse ønsker jeg at afprøve yderligere muligheder for små og lette teltkonstruktioner under rejseforhold, i forbindelse med at udnytte hestevogne som teltskelet, samt mulighed for at anvende teltduge som kappe, og omvendt, for at tilgodese pladsbesparende flerfunktioner af medbragt udstyr.

Før og under rejsen vil vi uploade information og nyheder om teltene på facebooksiden Vikinger på Rejse.