Press "Enter" to skip to content

Vognen fra Fyrkat

En vogn af Astrup-Jelling type blev venligst udlånt af Fyrkat Vikingecenter til brug og test på vores rejser og ture. Vognen er bygget efter tegninger af arkæolog Per-Ole Schousbo, og havde stået stort set ubrugt på centeret. Forud for test renoverede jeg vognen, og satte jernringe på fælgene. Dette var nødvendigt for at træhjulene kunne modstå slitagen fra de moderne asfaltveje. Jeg påsatte et nyt forspændingssystem således at vognen kunne trækkes af 1 hest. Alle dele blev skilt ad, renset, og fik linolie med trætjære. Flere navskiver blev udskiftet da de ganle var for smalle, og gav slør i hjulets gang. Ved at udskære riller i navskiven til lundstikket, blev denne fikseret og slidtagen fra navet kørte nu mellem nav og skive, og ikke mellem skive og lundstik, hvilket jeg tror var den oprindelige hensigt. Navgang og aksel blev renset op, og nyt fedtstof tilført. Bugfedt fra får viste sig i dette tilfælde at være det bedste, og mest drøje i brug ved temperaturer mellem 6-25 grader. Ved højere temperaturer opvarmedes navene af strålevarme fra asfalten, således at fedtet smeltede af og måtte erstattes med syntetisk fedt for at modstå de ”moderne, kunstige forhold” på asfaltvejene.

Kongebolten af træ var knækket, og af sikkerhedsmæssige årsager blev den udskiftet med en ny af jern. Vognfaddingens sider var meget tunge og kraftige, og blev skiftet til nogle der var en smule tyndere og lettere. Langvognen der var lavet af spaltet og dampbøjet eg, var flækket i forgreningen, men kunne repareres ved en forstærkning med en tværgående trænagle der blev låst med kiler i begge ender.

Vognen blev lastet med op til 300 kg, og ved øget belastning og nedbuning af akslen blev hjulene herved skråtstillet (styrthjul) således at der kom uens slid på fælgringens yder- og inderside. Vi oplevede dog ikke akselbrud. De oprindelige aksler var af eg, og undervejs skiftede jeg forakslen til en ny aksel af ask i samme dimension. Dette forbedrede hjulenes stilling.

På vores 140 km tur blev vognens hjul afmonteret og navgang og aksel renset for sand og småsten 2 gange og hjulene blev lagt i en sø natten over for at hindre udtørring, i den meget varme sommer.

Køreegenskaberne for vognen blev testet på forskelligt underlag. Asfalt, grus, skovsti, kortklippet mark og uklippet mark. Vognens komfort var bedst på skovsti og uklippet mark, da græsset på sidstnævnte virkede fjedrende og udlignede huller og bump i jordoverfladen. På asfalt var vognen lettest at trække for hesten, men sværere at bremse ned ad bakke.


Vikingevogn lastet med rejseudstyr og varer på vej til Trelleborg

 

Fremstilling af hjul

Nogle vogndele har jeg rekonstrueret selv fra bunden. Herunder aksler, stole og et hjul. Hjulets nav blev drejet ud af en hel trille af frisk rødel, fælgstykkerne blev udskåret friskt og hjulet samlet med eg af lagret, udkløvet eg. Notorisk korrekt oplægning, udboring og vandret samling var essentiel. Det kan overvejes at anvende skebor, for at beholde den koniske form af egehullerne ind mod navgangen der skaber et brøst som modstår at egerne trykkes ind i navgangen.

Slutteligt blev hjulets fælg tilhugget i lodret stilling. Træet tørrede op indendøre i uopvarmet lokale, og der forekom ikke svindrevner.