Press "Enter" to skip to content

Vikingetidens vogne

Vikingetidens vogne var firhjulede trævogne uden jernbeslag, og var lavet til at blive trukket med tospand af heste eller okser. Hjulene var med karakteristiske høje fælge, eger og lange nav, og det lader til at denne vogntype i vikingetiden helt udkonkurrerer de tungere vogne med skivehjul og udmærker sig ved bedre køreegenskaber og større lasteevne end de tidligere vogntyper.


Udsnit af Osebergtapetet med hestetrukne vogne.

Vogne af Astrup-Jelling type

Der er lavet en del rekonstruktioner af vikingevogne i Danmark, til historiske formidlingssteder. Arkæolog, tømrer og ekspert i oldtidsvogne Per-Ole Schousbo har ud fra fund af vogndele udfærdiget de tegninger, som mange af vognene er bygget efter. Tegningerne er blandt andet lavet ud fra fund af et egehjul fra Astrup Banke, aksler fra Jelling, drejeskammel fra Try og en krumvokset kæpstok fra Ravnholt. Vogntypen kaldes Astrup-Jelling typen. Da ikke alle vogndele fra vikingetidens vogne er fundne i Danmark, er der til rekonstruktionen hentet inspiration fra Oseberggraven, der indeholdt en pragtvogn og et vævet billedtæppe, der viser et optog med hestetrukne vogne. Derudover er der brugt inspiration fra nordvesteuropæiske jernalder- og middelaldervogne samt fra etnologiske paralleller. Idet der mangler fyldestgørende belæg for forvognens konstruktion, er inspiration til trækarmene i Astrup-Jelling vognen hentet fra de ældre vogntyper fra Dejbjerg og Tranbær. Trækarmene er den konstruktion, der sørger for at vognen ikke kan dreje så skarpt, at vognkassen støder på hjulfælgene.


Vogn fra Vikingelandsbyen i Albertslund.

Vognens træsorter

I sin afhandling Oldtidens Vogne i Norden beskriver Schousbo blandt andet hvilke træsorter vogndelene fra vikingetid var lavet af. Til Astrup-Jelling vogntypen valgte man at bruge rødel eller bøg til nav og fælgkrans, udkløvet eg til egre og domlinger, og at lave aksler og navskiver af eg. Langvognen der forbinder de to aksler er lavet af en kløvet og udspændt planke af eg. Vognstangen er lavet af en naturvokset tveje af ask, og vognkassens bund og sider af eg er monteret løst med støtte af krumvoksede kæppe der er fastnaglet til kæpstokkene. Langvogne og vognstænger er igennem oldtiden fundet både som naturvoksede tvejer eller bøjede udkløvede planker, og af forskellige løvtræer som el, bøg, ask og eg. Aksler er også fundet i andre træsorter af løvtræ, heraf er nogle vedtypebestemte som bøg.


Tegninger af osebergvognens konstruktion. Kilde Osebergfundet 1928 Brøgger og Shetelig.


Osebergvognen. Oslo Vikingeskibsmuseum.

Faktaboks
Vognens størrelse og lasteevne.
Astrup-Jelling vognens sporvidde er ca 110 cm, akselafstanden ca 170 cm, vognbunden er 80 cm over jorden med vognhjuls diameter på ca 90 cm og frihøjde på godt 50 cm. Vendediameteren er ca 10 meter og hele vognens længde ca 5 meter. Vognens lasteevne er af Hayen i 1984 antaget at være til ca. 500 kg. Denne antagelse er dog udelukkende foretaget på baggrund af akselarmens diameter ifht. statikberegninger af egetræ.