Press "Enter" to skip to content

Fra vikingetiden er fundet råvarer der giver os et indblik i hvad vikingerne spiste. Hovedernæringskilden antages at være en basis af korn og grøntsager, fedt og konserveret eller frisk kød fra tamdyr og fisk. I teorien bag vores rejsemad i projekt Vikinger på Rejse har vi taget udgangspunkt i en af de mest anerkendte udgivelser på området, bogen An Early meal – a viking age cookbook & culinary odyssey af Serra & Tunberg, 2013, og Vikingemad af Ebbesen og Abrahamsen, 2010.

Undervejs på rejserne vil vi oploade opskrifter på Facebookhjemmesiden Vikinger på Rejse

Om maden man medbragte på rejser ved vi ikke meget. Dog ved vi, at vikingerne på deres lange sørejser har været i stand til at bringe proviant med der kunne holde sig meget længe. Dette må vi kunne overføre til de landrejse strækninger, hvor man ikke havde mulighed for at indlogere sig på gårde og gæstgiverier undervejs.

For rejsemaden må antages, at det skal være kalorieholdigt, holdbart, ikke fylde for meget, være rimelig nemt at emballere, og skal kunne tilføje et tilskud af vitaminer og mineraler.

De mest kalorieholdige produkter man kunne tage med ville være saltet tørret, røget kød, fedt, flæsk og fisk, korn og mel til grød og brød, og muligt nogle typer grøntsager såsom kål og majroer, tørret frugt, bær osv.


Gryderet tilberedes over bålet i nittet jerngryde.

Med på rejsen havde man madlavningsgrej, fx gryder af jern eller lerpotter og en stegepande er også fundet. Især skåle, krus og skeer af træ ville være oplagt rejseservice, da det er let og robust. Flere fund af beholdere med låg viser tegn på at de er blevet brugt som skæreunderlag. På rejse er det smart hvis tingene har flere funktioner, og således kunne en mindre skål med håndtag også bruges som øse og drikkekop.

 


Drejede træskåle og fade, inspireret af fund fra Hedeby.

 

Ovne

Fra vikingetid kendes små kuppelformede lerovne, der kunne bruges til bagning af brød og langtidsstegningaf kød. Ovnen ville nok have været for tidskrævende at etablere for en enkelt overnatning, men kunne bygges på markedspladser i mere eller mindre bestandige udgaver. Ovnen bygges af en blanding af ler, sand og hestemøg på en bund af ler sand og sten. Kuplens skelet kan dannes af friske grene, hvor lerpølser bygges op til væg og loft omkring. Skelettet brændes væk, ved den første opvarmning. Ovnens låge tildannes af træ, og ved hver bagning tætnes revnen mellem ovnåbning og låge med vådt ler.

Faktaboks
Hvad spiste vikingerne

  • Byg, rug og havre som grød eller brød
  • Kål,ærter, bønner, løg, hvidløg, rodfrugter fx hvide gulerødder og majroer
  • Krydderier som karse, kommen, sennep, porse, røllike, timian, kvan og enebær
  • Salt fx inddampet fra havvand
  • Fisk, muslinger og kød ofte fra svin, får, ged, kvæg, hest og fjerkræ
  • Honning, nødder, hindbær, jordbær, blåbær og brombær, æbler, hyben, slåen, blommer, kirsebær og hyldebær
  • Mælk smør, oste og valle
  • Af eksotisk-importerede varer er – blandt andet i Hedeby – fundet:
    fersken, vindrue og valnød

(Fra bogen An Early Meal)

Vil man læse mere om vikingetidens mad findes der en del kogebøger om vikingemad på markedet. En af de mest prominente udgivelser er An Early meal – a viking age cookbook & cuinary odyssey af Serra og Tunberg.

I bogens appendix fremgår et udførligt skema med fund af planter og kødprodukter mv. fra de største byer i vikingetid.

Fund af køkkenredskaber kan blandt andet ses i Oseberggraven, der foruden en nittet jerngryde indeholdt grydestativ og stegepande af jern, træskåle og fade.

Især fundene fra Hedeby er rig på træskeer, drejede træskåle og øser.